Først var stemningen, så ordet. Herefter fulgte forvirringen om sandheden.
For at tilbageerobre sandheden om mig som menneske, har det været nødvendigt for mig at liste udsagn, som er gået igen i mit liv i forskellige former fra forskellige mennesker på forskellige tider. Jeg er helt sikker på, at INGEN har forsøgt at skade mig bevidst. Jeg VED, at alle udsagn stammer fra selvfølgelige overbevisninger, som også har været skadende for de, der har sendt dem videre til mig. Og derfor er de også mere almindelige, ligesom skaden er, end vi nødvendigvis har lyst til at tale om.
Kunne de samme ting være sagt til andre uden samme skade. Ja! Vi er mere eller mindre sensitive eller påvirkelige, men det er altid manglende følelsesmæssig omsorg ikke at tage bestik af, hvordan ting formidles, hvad overhovedet bør formidles til et andet menneske, og om der skal ske en fælles efterbearbejdning.
Nedenfor hører du mig sige fra overfor den indbyggede sandhed, der lå i disse opdragende, irettesættende, udskældende udsagn fra mange forskellige aldre. Og selvom jeg har lært at min vrede er svær, og selvom jeg ved, at den kan være ret svær at være i nærheden af. Så er jeg nødt til at ære mine vrede følelser såvel som de kede af det. Det gør jeg også nedenfor:
- Jeg overdriver IKKE ALTID (kun ind i mellem)! Jeg fortæller fra min oplevelse, og farver efter mine følelser. Måske kolliderer det med din opfattelse, og det er okay!
- Jeg er IKKE selvhøjtidelig! Jeg føler mig kritiseret, afvist, gjort lille, talt ned til, uelskelig – you name it! Kunne have været rart hvis du også havde forsøgt at overveje, om jeg var en, du skulle tale anderledes til.
- Jeg leger IKKE den lille pige med svovlstikkerne! Jeg siger det, som det er “at være mig” til de, der har interesse og omsorg. Hvis jeg ikke skulle have luftet beskidte underbukser, skulle du have hjulpet mig med at vaske dem.
- Jeg er IKKE en lille idiot! Men måske forstyrrede jeg dine forsøg på at dække over hele det her cirkus, inden jeg overhovedet kendte ordet dysfunktionelt og intergenerationelle traumer.
- Jeg ødelægger IKKE alting! Det jeg reagerer på er ikke helt og holdbart, og det føles ikke rart for mig!
- Jeg skal IKKE være mere ligesom min søster! Det ville da være helt skørt og overflødigt med to af samme slags med mindre jeg er af virkelig ringe kvalitet, og det er jeg ikke!
- Jeg spiller IKKE altid klog! Jeg er klog. Ikke nødvendigvis på den der “jeg kan citere mange kloge mennesker og har tasken fuld af buzz words”, men mere sådan “jeg ser, hvordan det hænger sammen og samler op.”
- Jeg skal IKKE tage det roligt! Men mindre jeg selv ønsker det!
- Jeg er IKKE psyko! Men da jeg er meget åben og ærlig med min sårbarhed, gør det det meget nemt at gemme dig og dine egne mangler bag min psykohed.
- Jeg tager IKKE alting for personligt! Ofte er du ret personlig og gør og siger ting, der definerer mig på en personlig men ikke velkommen måde. Og hvem kan egentlig adskille det personlige fra alt muligt andet? Jeg kan ikke særligt godt lide dem, der slipper afsted med det.
- Jeg skal IKKE bare acceptere, at sådan er det! Jeg ville ønske, at nogen havde lært mig, at jeg bare kan flytte mig. For jeg var så opslugt af min egen forkerthed, at jeg ikke kunne se det.
- JO, det handler faktisk også om mig! Hvad enten, jeg gerne vil lufte tanker om en frissure, jeg overvejer, eller hvordan jeg har det!
- Jeg skal IKKE bare tage mig sammen! Du skal tage dig sammen og stoppe med at udskamme mig for at italesætte mine følelser, behov og grænser på den måde, jeg kan.
- Jeg skal IKKE få styr på det! Det kan jeg ikke. Så jeg skal tage det så roligt, at al ting går alligevel.
- Det er IKKE min skyld! Jeg har spillet mangen en rolle i dysfunktionelle dynamikker. Lige fra mine første spæde skridt. Det kan aldrig blive mit ansvar alene.
- NEJ, jeg er IKKE selvcentreret! Jeg har vitterligt kun mit perspektiv at se mit liv fra. Og det må jeg godt!
- Jeg er IKKE agressiv! Men jeg kan føles tung og vred, når jeg stivner i fortiden. Det er ikke rart for nogen. Desværre er der mange triggere, jeg ikke helt har fået bugt med. Det kræver forståelse, og det er et hvert menneskes ret ikke at kunne eller ville magte mig i den situation. Men det gør mig ikke aggressiv.
- Jeg skal IKKE spise noget mere! Det er ikke fordi, jeg spiser for lidt, at jeg bliver ked af jeres måde at behandle mig på.
- Ligesom jeg IKKE skal læse mere ELLER mindre filosofi! Jeg skal læse det, der passer mig, og intet i min måde at se og forstå verden på retfærdiggør din dårlige behandling af mig.
- Nej, lykken kommer IKKE altid kun i glimt! Jeg må godt satse på lidt mere af den!
- JO, jeg er mere fast end et selvskrevet narrativ! Der findes en “mig”, og jeg har ikke brug for flere bedre udgaver, jeg selv kan skabe. Hjælp mig med at elske hende her!
- NEJ, det er IKKE sådan jeg ser ud! Du må godt gøre dig umage, hvis du skal tage et billede eller finde noget pænt at sige om mig!
- NEJ, Livet er IKKE arbejde! Kunne I så ikke have overvejet om det var værd for mig at leve?
- Jeg snakker IKKE for meget! Men ind imellem er jeg så begejstret, eller jeg er slet og ret påvirket af miljøet og overstimuleret.
- Jeg taler IKKE for højt! Det hedder passion eller et forsøg på faktisk at blive hørt.
- Jeg er IKKE arrogant! Men jeg har kun et naturligt smil, ikke andet. Og så er jeg dyb og seriøs.
- Jeg ved GODT, hvordan jeg selv er! Jeg er på helt utroligt mange forskellige måder og meget sammensat! Men jeg har en kerne, som desværre er nem at aflede mig fra, hvis blot du og dit perspektiv føles anmassende nok!
- Jeg er IKKE hysterisk! Mine skrig, min vrede, min skingerhed er sidste bastion, når jeg føler du tager min mulighed for at stå ved mig eller udtrykke mine behov fra mig.
- Jeg er IKKE negativ! Jeg ser og oplever noget. Jeg går dybt. Også i de svære følelser. Det er ikke altid rart for andre, men du skal vide, at når du tager mine følelser og definerer dem som ubehagelige eller negative alt imens, du graver dem ned, så vokser de og blomstrer som forkerte hos mig.
- Jeg tager IKKE alting så alvorligt! Faktisk synes jeg, du er temmelig useriøs med dit liv. Jeg er så træt af at høre om webergrill, lækkerier, biler, sidste uddannelsesstatus og ferierejser.
- Jeg SYNES IKKE altid, at der bliver gjort forskel! Der BLEV gjort forskel, KÆMPE forskel helt ned til det at høre til og basal fysiologisk sikkerhed, og det har mærket mig for livet!
- Jeg SYNES IKKE, at “der er ingen, der forstår mig”! Jeg ved, at det kan ingen sådan helt, ligesom jeg heller ikke helt kan forstå dig. Men vi kan fortsat gøre forsøget og indsatsen! Det arbejde stopper ikke.
- NEJ, det må jeg IKKE selv klare! Jeg har vitterligt klaret alt for meget selv. Det gjorde mig utryg, det pressede mit fysiske helbred. Og jeg er slidt ned til sokkeholderne. Jeg vil ikke klare mere, end jeg kan!
- NEJ, jeg skal ikke komme ud, når jeg er god igen! Det skal jeg nu nok her hvor jeg er voksen. Men det er stadig en omsorgserklæring, at nogen interesserer sig for mig og mit velbefindende, hvis jeg trækker mig!
- Nej, jeg skal ikke forberede mig bedre. Du skal møde mig som det fejlbehæftede menneske, jeg er og se og fejre alt det, jeg gør godt og bedre!