Pelsløse skriblerier

Jeg har altid haft det lidt stramt med skarpheden og tonen i politiske kampe: Ja, diskussioner og debatter i det hele taget, hvor man søger at få ret eller vinde, og selvom jeg er vokset op i det og nærmest blevet til ud af det (og der er bestemt taget mange vigtige kampe), så har […]

Når jeg blander mig med verden, skal jeg huske: Det, nogen siger, behøver jeg ikke tage til mig Det, nogen foreslår, er ikke nødvendigvis for mig Det nogen mener er selvfølgeligt, er det muligvis ikke for mig Det nogen siger, at videnskaben siger, skal stadig ikke diktere mig Det, nogen konstaterer, er ikke en hellig […]

Blid var min kat i sin blotte tilstedeværelse: Et kærligt blik uden forventning. Et rum til blot at være med ansigtet i afslappede folder. En blød, blød kattemave, som krævede min egen blidhed at kæle.

Noget blødt i en verden, der er hård.  En ægte stemme, der er blottet for påtaget persona, kultur, tradition, system eller professionalisme. Tilpas åbenhed til at sårbarheden skimtes lige under. Øm-hed mere end blot menneskeliggør, og ligestiller. Det forbinder og lader os se, at vi er det samme. 

Er når du går til mig som noget nyt og værdifuldt,  du endnu ikke har undersøgt godt nok: Til at vide, om syningerne er så kraftige som hos dig selv, om overfladen er teflonbelagt eller let gennemtrængelig,  om indmaden er fast eller porøs.  Du afsøger og undersøger nænsomt, mens du kredser dig ind på mig, […]

For at jeg overhovedet kunne begynde at kigge på mig selv og mine fremskridt i et mere kærligt lys, var jeg nødt til at lege med ordene omkring mine valg og fravalg. Jeg måtte finde på nye ord og betydninger, som fjernede mig fra den skam, der så let bliver udløst, når jeg bruger det […]

Jeg elsker mig selv igennem “det ikke at være elsket” Jeg ser mig selv igennem “den oplevelse at være usynlig for andre” Jeg hepper højlydt på mig selv igennem “det at de andre forbliver stille” Det er i dette stille rum, hvor jeg er helt alene, at jeg finder mig selv igen Og hende jeg […]

Jeg har dage, hvor jeg ville ønske, at min hukommelse var så kort som min kats. Dage hvor jeg drømmer om, at fortiden kan slippes Dage hvor jeg ønsker, at jeg ikke kan huske smerten Dage hvor nuet synes som en uopnåelig ressource Jeg har dage, hvor jeg ville ønske, at jeg knap kunne huske […]

Først var stemningen, så ordet. Herefter fulgte forvirringen om sandheden. For at tilbageerobre sandheden om mig som menneske, har det været nødvendigt for mig at liste udsagn, som er gået igen i mit liv i forskellige former fra forskellige mennesker på forskellige tider. Jeg er helt sikker på, at INGEN har forsøgt at skade mig […]

Jeg troede jeg kunne blive universel nok, kristen nok, let nok, spirituel nok i min kærlighed. Så jeg kunne tilgive, bære over, vælge the high road, være bedre end det, jeg selv har fået, og det andre gjorde mod mig. Jeg opbrugte mange år, mange meditationer, megen læsning, megen granskning og en del kropsarbejde. For […]